Gitte Winter
25. april - midt maj 2025

På udstillingen Blik inviterer Gitte Winther indenfor i et særegent sceneri med stærke associationer til naturen og til noget næsten overnaturligt.

Udstillingen består af en vægophængning af mindre keramiske objekter samt flere større, rumligt orienterede keramiske værker samt en række tegnede værker.

Titler som Revdans, Destination, Tidevands hage, Strømblik, Understen, Urtid og Rodskud synes at komme fra et univers med lige dele hård geologi, skarpe skaller, hulrum og udvækster og bløde pulserende blærer og flapper, som ånder på deres egne måder.

Der er ydersider og indersider, mange flader og små lokale former. Man tænker fugtigbrun muld og svampeliv, fimrende, lysende søanemone, muslingevæsen krænget ud i sart rosa og skarpe geologiske aflejringer, som næsten river i blikket. Værkerne er små, men deres overflader store. Som havvæsner og skovbundsvækster, der ånder verden ind på andre måder.

I de større fritstående arbejder går tankerne mere i retninger af habitater for ukendte væsner, og referencerne trækker både mod rokokoens slyngninger og arabesker og japanske tegnefilms eventyrlige blanding af det nuttede og det voldsomme.

Winther arbejder intuitivt og undersøgende med sin keramik. Hvert værk er et eksperiment, som fører hende nye steder hen i udforskningen af, hvad forskellige lertyper og glasurer kan. Det almindelige brune ler kan f.eks. smelte delikat ned i stentøjsleret i den høje brænding og næsten blive til glasur i sig selv. Nogle af værkerne har hun lavet, mens leret lå på tang, som er brændt væk, og tangen har sat hulninger og bevægelser i leret. Men Winther tager ikke aftryk af virkeligheden. Hun bruger fingrene, håndroden og så den uundværlige høvl, som kan lave de fineste fligede former.

Hvor Gitte Winther i keramikken arbejder indefra og ud, er det omvendt i papirarbejderne. I hendes farveklare billedrum etableres der møder mellem helt forskellige objekter eller tegnformer. Hun arbejder med forskellige teknikker (blyant, farveblyant, akvarel, det stramt skraverede og det mere organisk flydende). Det er super delikat og gådefuldt. Der er en stram styring af noget, som samtidig virker frit og legende. Et univers, hvor der ikke er forgrund og baggrund, men hvor elementerne spejler sig, modsvarer eller skubber legende til hinanden og synes at kunne bevæge sig i andre dimensioner. Bevægelse fastholdt i et dirrende nu.

Ord af Mai Misfeldt, litterat og kunstkritiker.

FERNISERING
Kom og vær med til ferniseringen fredag d. 25. april kl. 16.