Kunst er en fortælling man kan bygge videre på

Måske er man førstegangskøber, måske skal man glæde en anden, måske er man bare nysgerrig.

Uanset er min ambition at gøre kunst tilgængeligt for alle i et prisleje, hvor alle kan være med. Det gøres ved at finde interessante og knald-dygtige kunstnere, der kan skabe en spændende taktilitet, dybde og sanselighed i originale eller små eksklusive oplag.

NORDVÆRK ejes af mig, Rikke. Jeg blev født i den mindste flække man kan finde på Falster, engang i 70’erne. Den landlige idyl varede dog kort før land blev til by. By blev til større byer. Efter ophold på vestkysten i Californien og senere i den centrale del af den indokinesiske halvø, blev basen den nordlige halvkugle, Frederiksberg.

Livsbanen blev på sin vis allerede grundlagt i mit barndomshjems kælder hvor et mørkekammer vakte min nysgerrighed for fotografiet hvor jeg, dengang som nu, søgte efter det ufuldkomne. Jeg fik desværre ikke læreplads som fotograf, men endte med noget som viste sig lige så vigtigt: typograf.

I mere end 28 år gjort karriere som grafisk designer. Her kombineres min grafiske streg, som oftes er ren og lige, med mit fotografiske blik, som altid er rettet mod kaos – Jeg elsker byers slidte, uperfekte og unikke detaljer og de fortællinger jeg møder der. I optikken leger typografien meget ofte med i kompositionen.

Det betyder alt at lege, være nysgerrig og møde folk med noget på hjertet - og selv følge hjertet. Så langt jeg kan huske tilbage, har jeg haft en forkærlighed for eventyr, mødet med andre og billeder. Derfor var det både naturligt og nødvendigt at åbne NORDVÆRK tilbage i 2021, der bidrager til nye vinkler og bygger nye fortællinger – og dét værdsætter jeg hver eneste dag.

Men alene gør det ikke. I evig samtale med gode mennesker, er der en konstant udvikling og søgen efter hvad der røre sig. Fællesskaber står altid stærkest!

At opleve kunst kan give en rejse og følelse af hvor man er på vej hen –– Kik ind og opleve noget, som ikke altid har en løsning.