Verden går efter Astrid Espenhains mening alt for stærkt, indeholder alt for mange ord og informationer - alt for meget vi skal forholde os til. Selvom hun er blevet bedre til at acceptere at alting ikke er happiness, vil hun gerne have livet til at shine.
Astrid betragter sine værker som beslægtede eksistenser, der insisterer på lykke og langsomhed. Gennem værkerne udvider hun forståelsen af, hvad livet er, hos sig selv og i bedste fald også hos andre. Målet er at ramme noget meget basalt, noget som ofte ikke kan forstås eller beskrives med ord.
Astrid er optaget af at forlænge det øjeblik, der går forud for en identifikation. Først sanser man, det man ser, og derefter opdager man, hvad det er eller engang har været.
Hun er fascineret af den meget lille oplevelse. Alting behøver ikke at være stort og kompliceret. Det er hendes håb, at værkerne kan give anlening til nye erkendelser eller bare en følelse af at have oplevet noget, man ikke kendte til.
Det gælder både de fyskiske værker og hendes videoværker, som dybest set handler om at finde ud af, hvad livet går ud på.
I udstillingen H for Happy vises skulpturer, mobiler og vægværker samt videoværket Colour Flow of HAPPY. Astrid er synestetiker og oplever, at der til hvert bogstav i alfabetet knytter sig en farve. Videoværkets farver repræsenterer de farver, hun kobler til bogstaverne H, A, P og Y.
Astrids arbejde med værkerne foregår i en eksperimenterende og intuitiv proces, hvor hun søger efter et let og balancet udtryk i spændingsfeltet mellem det stillestående og ukontrolleret forandring.
Materialerne er tekstiler, metal, træ, garn, skum, plastik, glas og meget andet - fundet på gaden eller blandt ting, der er smidt til genbrug. Astrid er fascineret af de brugsspor, de kasserede ting og materialer har. Hun er særligt glad for det, der er blevet kasseret, har mistet sin værdi, er faldet uden for kategori. De er slået tilbage til start, rummer et nyt potentiale.
__