Back to All Events

I AM FIERY LIFE OF DIVINE SUBSTANCE

Soloudstilling : Mette Jeppesen –– En udstilling om overgivelse, forbundethed og underkastelse til Moder Natur.

Moderskabet er en kæmpe naturkraft. Vi skaber nyt liv, vi transformerer os selv til noget andet, end det vi var før. Og samtidigt bliver vi sårbare. Vores kærlighed til barnet er ikke nok til at sikre dets overlevelse.

Livet er ikke vores. Det er et skræmmende tab af kontrol og vi må bede til en højere kraft i håbet om at vores barn vil forblive uskadt gennem livet. Så i fødslen blandes kærlighed og rædsel. Vi overgiver os til det store moderskab, naturen og de kræfter, der er uden for vores kontrol og vi må tilgive os selv, når vi ikke slår til og står over for magtesløsheden.  

Udstillingens værker består af akvareller af Madonna med barn, tuschtegninger af skov på lange stofbaner, kjole broderet med tørrede blomster og et lydværk med salmesang. Værkerne leger med traditionel kristen symbolik, men i stedet for Faderen træder Moderen i centrum.

Udstillingens titel stammer fra et citat af middelaldernonnen Hildegard von Bingens visioner: “I am fiery life of divine substance. I blaze above the beauty of the fields. I shine in the waters, I burn in sun, moon, and stars.” Hendes verdenssyn er holistisk, mennesker og natur er forbundet og naturen afspejler det guddommelige i hvert et frø og hvert et blad. Mennesket er en del af naturens cyklus af fødsel, død og genopstandelse.

Vi glæder os til at inviterer til en ganske særlig og usædvanlig sanselig udstilling med en happening omkring kl. 17 – Sæt kryds og fyld glasset fredag d. 8. marts.

Earlier Event: November 11
Et digt vokser i papiret
Later Event: March 20
Samtalesalon