Nicolai Krage

I et samfund præget af hastighed, produktion og overfladisk forbrug insisterer Nicolai Krage på det skrøbelige, midlertidige og uafsluttede. Værkerne placerer sig i et spændingsfelt mellem maleri og installation, hvor materialernes forgængelighed bliver en aktiv del af værkernes betydning.

Nicolais kunstneriske praksis tager udgangspunkt i materialer som pap og papir, der bliver bærere af et bevidst opgør med kapitalens æstetik og billedkunstens etablerede konventioner. Gennem kombinationer af tidligere værker, readymades og nye bearbejdninger opstår værker, som kan cirkulere mellem kunstner og modtager. Denne bevægelse udfordrer forestillingen om kunstværket som en afsluttet, stabil og permanent genstand.

Værkerne befinder sig i en potentielt livslang proces. Et værk kan finde sin midlertidige afslutning, når en modtager tager det til sig, men det kan også vende tilbage, indgå som materiale i et nyt værk eller ende i papcontaineren. På den måde bliver genbrug, forgængelighed og transformation ikke blot praktiske vilkår, men centrale dele af den kunstneriske metode.